lørdag 22. september 2018

Sef 1

Dagens kapittel er et trist kapittel. "Dommen over Jerusalem" er overskriften, men når jeg leser kapitlet forstår jeg det også som en dom over hele jorden. Og den er  hard.

 3 Jeg river bort både folk og fe,
        fuglen i luften og fisken i sjøen,
        jeg fører de ugudelige til fall
        og utrydder menneskene fra jorden,
        lyder ordet fra Herren.


 12 På den tid skal det skje
        at jeg gjennomsøker Jerusalem med lys og lykt
        og krever mennene der til regnskap,


Det er trist og skremmende å lese. Men så må jeg jo også med sorg tenkte på hvordan menneskene selv har behandlet både jorden og hverandre... Så mye vi har å stå til regnskap for. 

Hadde ikke Gud selv kommet oss i møte med JESUS, så hadde vi ikke hatt en sjanse.

 7 Vær stille for Herren Gud,
        for Herrens dag er nær!
        Herren har gjort i stand en offerslakting,
        han har innviet sine gjester.


Herre, det gjør vondt å lese dagens dommerkapittel, og det gjør vondt å tenke på all ondskapen som råder i verden. 
Så utrolig glad jeg er, for at Du fortsatt er her med håpets lys, med frelsens arm. Jesus sa (i Luk 10)

 10 og Menneskesønnen er kommet for å oppsøke det som var fortapt, og frelse det.»

Herre, i dag ber jeg for alle mine som ikke har tatt i mot denne frelsen. Du søker dem, og lengter etter dem, og rekker ut din nådes arm. Herre, jeg ber for dem og ser for meg hvordan de kommer deg i møte, som et barn som kommer hjem. 

Refleksjoner fra 2021 her

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar